

+17Kontinente:EU1. Lebendfotos
1.1. Falter
1.2. Ausgewachsene Raupe
1.3. Befalls-Spuren
2. Diagnose
2.1. Männchen
2.2. Weibchen
2.3. Erstbeschreibung
3. Biologie
3.1. Lebensweise
Leo Vähätalo berichtet in einer E-Mail vom 30. Oktober 2023: “Interestingly L. hepatariella females absolutely do not come to light. We got 127 males and 0 females from a light trap which was active for ~two weeks. I caught the only female by netting.”
3.2. Nahrung der Raupe
- [Asteraceae:] Antennaria dioica (Katzenpfötchen)
Die Nahrung der Raupe von E. hepatariella war lange unbekannt. Per Falck in Buhl et al. (1989: 127) konnte dann berichten: "Levipalpus hepatariella (Lien. & Zell.). WJ: Dejbjerg Hede, fl. la. 30. v.l987, Antennaria dioica (P. Falck), i antal ! 6.viii.-3.ix.l987 (P. Falck m.fl.). Larven er ikke tidligere kendt. Under et forsøg på at finde larven af P. tesseradactyla (L.) på Dejbjerg Hede 30. v.l987, på Antennaria dioica (kattefod), blev jeg opmærksom på nogle ganske små brunlige larver i blomsterhovederne. Det viste sig overraskende at være Levipalpus hepatariella, hvis biologi tidligere var ukendt. Larven er som fuldvoksen 18-20 mm, rød-brun med grønligt skær på de forreste led, brunt hoved og nakkeskjold samt sorte vorter udstyret hvert med et hår. Den er meget livlig. I det første hudskifte har larven sort hoved og nakkeskjold. Den lever i blomster hovederne og stænglen af kattefod. Den starter med at æde i blomsterhovedet og æder sig gennem stænglen ned i planten. Her lever den i et silkerør, hvorfra den kravler ud for at æde. Arten afslører sig ved ekskrementer i blomsten eller ved, at de angrebne blomster er meget kortstilkede og nemt knækker af. Puppen er brun, og imago klækker sidst i juli. (P. Falck)." Die jungen Raupen leben also zunächst in den Blütenköpfen und fressen sich von dort aus später in den Stängel der Pflanze hinein. Und dann der weitere Text in der Übersetzung: "Hier lebt sie in einem Seidenrohr, aus dem sie herauskrabbelt, um zu fressen. Die Art verrät sich durch Exkremente in der Blüte oder dadurch, dass die befallenen Blüten sehr kurzstielig sind und leicht abbrechen."
Weitere Raupenfunde in anderen Gegenden scheint es bisher nicht gegeben zu haben. Damit ist unklar, ob die Art monophag an Antennaria dioica lebt oder nicht.
(Autor: Erwin Rennwald)
4. Weitere Informationen
4.1. Andere Kombinationen
- Depressaria hepatariella Lienig & Zeller, 1846 [Originalkombination]
- Levipalpus hepatariella (Lienig & Zeller, 1846) [bis Corley & Buchner ([2024]) übliche Kombination]
4.2. Taxonomie
Buchner & Corley ([2024]) erklären Levipalpus Hannemann, 1953 zum Synonym von Exaeretia Stainton, 1849, und nehmen für Levipalpus hepatariella die entsprechende Neukombination zu Exaeretia hepatariella vor.
4.3. Publikationsjahr der Erstbeschreibung
Begründung für die Datierung auf 1846
4.4. Literatur
- Buchner, P. & M. Corley ("2025" [2024]): Microlepidoptera of Europe. Volume 10: Depressariidae. — 605 S.; Leiden, Boston (Brill)
- Buhl, O., Falck, P., Karsholt, O., Larsen, K. & K. Schnack (1989): Fund af småsommerfugle fra Danmark 1 1987 (Lepidoptera). — Entomologiske Meddelelser, 57: 123-135. [PDF (ganzer Band) auf samlinger.snm.ku.dk]
- Erstbeschreibung: Lienig, F. & P. C. Zeller (1846): Lepidopterologische Fauna von Lievland und Curland. — Isis von Oken 1846 (3-4): 175-200, [Spaltennummer 201 nicht vergeben], 202-302. Leipzig (Brockhaus).




























